14. DS/EN 14351-1 og VinduesIndustriens TB for DVV

Alle energimærkede vinduesproducenter skal som udgangspunkt fremstille og mærke vinduerne i henhold til den harmoniserede europæiske produktstandard DS/EN 14351-1.

Dette er et lovkrav i hele EU og sikrer at alle de væsentlige krav i byggevaredirektivet er blevet overholdt.
Betyder i praksis, at alle vinduer skal være CE-mærkede.

Er produktsystemet fremstillet i henhold til VinduesIndustriens kvalitetsstandard ”de Tekniske Bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (TB for DVV)”, er forbrugeren endvidere sikret vinduer med en velafprøvet kvalitet, der kan modstå det barske danske klima med meget blæst og rusk, slagregn og frost/tø perioder. Ved uenigheder om kvaliteten er forbrugeren sikret en uvildig klagemulighed via Byggeriets – eller Håndværkets Ankenævn. Vinduesproducenterne skal følge de afgivne kendelser og i tilfælde af en evt. konkurs, er forbrugeren sikret økonomisk af en tilhørende garantiordning.