Ordforklaring

01. Lidt om skalaen A-F

Inddelingen efter skalaen A-F er foretaget på basis af vinduets Eref -værdi for et 1-fløjet oplukkeligt vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m. Inddelingen i energiklasser er fastsat af Energistyrelsen.

Der hersker en energimæssig rangorden mellem de energimærkede vinduessystemer (1-fløjet oplukkeligt vindue i standardstørrelsen 1,23 x 1,48 m til vinduer i de aktuelle udformninger og størrelser). Dvs. at referencevinduet kan bruges ved udvælgelsen af de mest energieffektive vinduessystemer.

Det er vinduesproducentens opgave at oplyse om de aktuelle vinduers energidata i de forskellige udformninger og størrelser ved tilbud eller ordrebekræftelse.

Fra 2010 stillede det danske bygningsreglement BR10 krav om, at alle nye vinduer skal opfylde kravet svarende til Energiklasse C. Fra 2015 og igen i BR18 blev kravet svarende til Energiklasse B. 
Ved valg af vinduer i Energiklasse A er vinduet at betragte som energineutralt i henhold til de fastsatte beregningsregler. Det lukker altså lige så meget varme ind, som det lukker ud.

02. Standardsprosse

For det energimærkede produktsystem har vinduesproducenten specificeret en tilhørende standardsprosse, som er defineret som den mest solgte sprosse.

Som udgangspunkt må der ikke til et energimærket produktsystem anvendes en gennemgående sprosse, medmindre det er som en nødvendig adskillelse mellem 2 forskellige rudetyper, eller at sprossen er nødvendig for rammens bæreevne. Dette finder normalt kun sted ved meget store vinduesrammer.

På certifikatet findes der yderligere 2 kategorier af sprosser – Energisprosse og Lavenergisprosse.

Energisprosse er defineret som en sprosse med et linietab >0,010 W/mK. Energisprosse benævnes også ofte wienersprosse. En Energisprosse er defineret som en sprosse der er påsat ruden, og hvor ruden er uopdelt. Afstandsprofilerne i ruden må ikke have en direkte kontakt til glasset.

Lavenergisprosser bliver defineret som en sprosse med et linietab ≤ 0,010 W/mK. En sprosse der typisk kan kategoriseres som en Lavenergisprosse er f.eks. en sprosse i vinduer med koblede rammer, herunder forsatsvinduer. Påsatte sprosser, hvor afstandsskinnen i ruden helt er udeladt, eller f.eks. ved 3-lags ruder hvor den kun er udeladt i det yderste glasmellemrum eller afstandsskinner i helt nye materialer som f.eks. TGI.

For vinduer med mange meter sprosse som f.eks. i palævinduer er det vigtigt at vælge en energimæssig god sprosse (dvs. tynde sprosser med et så lille linietab som muligt).

03. Ew – værdi

Ew er et udtryk for vinduets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for vinduer i den faktiske udformning og størrelse. En positiv Ew-værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud, dvs. vinduet giver et energitilskud til boligens opvarmning.

 Energimærkede producenter skal oplyse om Ew ved tilbud til kunder og på ordrebekræftelser.

04. Eref – værdi

Eref er et udtryk for produktsystemets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for et 1-fløjet vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m, og forsynet med producentens standardrude. En positiv Eref -værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud, dvs. vinduet giver et energitilskud til boligens opvarmning.

Beregningen af energitilskuddet baseres på et moderat isoleret hus med en vinduesorientering på 41% mod syd, 33% mod øst/vest og 26% mod nord (Vejledning til BR18 § 250-298 om energiforbrug, afsnit 1.6.).

Ved godt isolerede huse eller i nye lavenergihuse, der medfører en kortere fyringssæson, kan vægtningen af solindfald kontra varmetab i formlen være anderledes.

I de kommende mange år vil vinduesudskiftninger dog typisk finde sted i bygninger, der repræsenteres af referencehuset som angivet i BR18.

I facader mod nord skal man som udgangspunkt have fokus på vinduets varmetab (lav U-værdi, se nedenfor), og sydvendte på udnyttelsen af det gratis energibidrag fra solen i fyringssæsonen (høj g-værdi, se nedenfor).

Energimærkede producenter skal oplyse om Eref ved tilbud til kunder og på ordrebekræftelser.

05. Uw – værdi

Vinduets samlede U-værdi (Uw) er et mål for, hvor godt vinduet isolerer. Måleenheden er W/m2 K. 
Jo lavere U-værdi, des bedre. U-værdien varierer afhængig af vinduets størrelse og udformning.

Energimærkede vinduesproducenter skal oplyse om de aktuelle vinduers U-værdi ved tilbud eller ordrebekræftelse.

06. gw – solenergitransmittans

G-værdien er den andel af solens varme, der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af solvarme udenfor er 1 (= 100 %), og rudens g-værdi (gg) er 0,63 (= 63 %), betyder det, at 63 % af solens varme trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, jo mere varme. Vinduets g-værdi betegnes ‘gw‘ og er altid lavere end rudens g-værdi (gg), da der ikke trænger varme gennem ramme og karm. Derfor er størrelsen af glasandelen af vinduet (Ag/ Aw) også en vigtig faktor for udregning af vinduets g-værdi (gw).

07. Ff- ramme-/karmandel og Ag/Aw – glasandel

Glasandelen er arealet af ruden (det areal man kan kigge igennem) divideret med hele vinduets areal, inklusiv ramme og karm (dog ekslusiv fuge).

Glasandelen angives på certifikatet som en faktor med 2 decimaler.

En høj faktor giver et bedre lys – og solvarmeindfald igennem vinduet og medvirker således positivt til vinduets samlede energitilskud.

Ff (Frame fraction, på dansk ”ramme- /karmandel”) er 1- Ag /Aw. På certifikatet er den angivne værdi = Ag /Aw, altså glasandelen.

08. Toi

Toi er karm- rammekonstruktionens overfladetemperatur, beregnet midt på rammen i glaskanten på den indvendige side af vinduet. Forudsætningen for beregningen er, at der er en udetemperatur på 0 °C og en rumtemperatur på 20 °C.

Jo lavere Toi, desto højere er risikoen for kondens på indvendig side af ruden.

09. Standardruden

Vinduessystemerne er energimærkede i energiklasserne A-F ud fra produktsystemets standardrude.

Standardruden er defineret som den mest solgte rude for produktsystemet. Er den benyttede standardrude ikke længere den mest solgte rude for produktsystemet, skal producenten foretage en ny energimærkning med de tilhørende beregningsrapporter fra et uvildigt organ.

Vælger man en rude med en anden glasopbygning eller gasfyldning, en rude med sikkerheds-, støjdæmpende eller solafskærmende egenskaber, skal man være opmærksom på, at man samtidig ændrer på hele vinduets energibalance.

Vælges andre ruder for det energimærkede produktsystem, skal det altid ske i henhold til aftale med kunden.

10. Ug – center U-værdi

Rudens center U-værdi er et udtryk for rudens isoleringsevne Ug , målt på midten af ruden.
Ug er beregnet efter den pågældende standard for ruder (DS/EN 673).

11. gg – solenergitransmittans

gg-værdien er den andel af solens varme, der trænger igennem ruden.
Hvis mængden af solvarme udenfor er 1 (= 100 %), og rudens g-værdi (gg) er 0,63 (= 63 %), betyder det, at 63 % af solens varme trænger gennem ruden.
Jo højere g-værdi, des mere varme.

12. LT – Lystransmittans

LT-værdien er den andel af solens lys, der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængden af sollys udenfor er 1 (= 100 %), rudens LT-værdi er 0,81 (= 81 %), betyder det, at 81 % af solens lys trænger gennem ruden. Jo højere LT-værdi, jo mere dagslys. Vinduets LT-værdi er altid lavere end rudens, da der ikke trænger lys gennem ramme og karm.

13. Lλ – ækv. varmeledningsevne spacer

Spaceren er det stykke afstandsprofil, som i ruder adskiller glasskiverne.

Den ækvivalente varmeledningsevne indgår i beregningen af vinduets U-værdi, Uw, og dermed i vinduets samlede energitilskud Eref

Den er populært kaldet for rudens varme kant, hvis afstandsprofilen i stedet for aluminium f.eks. er af rustfrit stål eller af et materiale med en endnu bedre isoleringsevne. Samme effekt kan imidlertid opnås ved at indbygge ruden med en lidt større dybde i nye vinduesrammer.

14. DS/EN 14351-1 og VinduesIndustriens TB for DVV

Alle energimærkede vinduesproducenter skal som udgangspunkt fremstille og mærke vinduerne i henhold til den harmoniserede europæiske produktstandard DS/EN 14351-1.

Dette er et lovkrav i hele EU og sikrer at alle de væsentlige krav i byggevaredirektivet er blevet overholdt.
Betyder i praksis, at alle vinduer skal være CE-mærkede.

Er produktsystemet fremstillet i henhold til VinduesIndustriens kvalitetsstandard ”de Tekniske Bestemmelser for Dansk Vindues Verifikation (TB for DVV)”, er forbrugeren endvidere sikret vinduer med en velafprøvet kvalitet, der kan modstå det barske danske klima med meget blæst og rusk, slagregn og frost/tø perioder. Ved uenigheder om kvaliteten er forbrugeren sikret en uvildig klagemulighed via Byggeriets – eller Håndværkets Ankenævn. Vinduesproducenterne skal følge de afgivne kendelser og i tilfælde af en evt. konkurs, er forbrugeren sikret økonomisk af en tilhørende garantiordning.