09. Standardruden

Vinduessystemerne er energimærkede i energiklasserne A-F ud fra produktsystemets standardrude.

Standardruden er defineret som den mest solgte rude for produktsystemet. Er den benyttede standardrude ikke længere den mest solgte rude for produktsystemet, skal producenten foretage en ny energimærkning med de tilhørende beregningsrapporter fra et uvildigt organ.

Vælger man en rude med en anden glasopbygning eller gasfyldning, en rude med sikkerheds-, støjdæmpende eller solafskærmende egenskaber, skal man være opmærksom på, at man samtidig ændrer på hele vinduets energibalance.

Vælges andre ruder for det energimærkede produktsystem, skal det altid ske i henhold til aftale med kunden.